Pressemeddelelse

Familien bag Selandia Automobiler overlader rattet til Frimann Hansen Automobiler, men “bliver på bagsædet”

Efter længere tids dialog har ejerfamilien bag Selandia Automobiler valgt at overdrage ejerskabet til Frimann Hansen Automobiler for at stå endnu stærkere i de kommende og nødvendige konsolideringer i bilbranchen.

Pressemeddelelse – Familien bag Selandia Automobiler overlader rattet til Frimann Hansen Automobiler, men “bliver på bagsædet”

Efter længere tids dialog har ejerfamilien bag Selandia Automobiler valgt at overdrage ejerskabet til Frimann Hansen Automobiler for at stå endnu stærkere i de kommende og nødvendige konsolideringer i bilbranchen. Petersen familien, repræsenteret ved Jens Petersen, bakker dog fortsat op via en 10% ejerandel og en bestyrelsespost i Frimann Hansen Automobiler A/S.

“Vi I familien har I en årrække drevet Selandia Automobiler via en ansat direktør og en professionel bestyrelse, men med de omvæltninger der er i gang i branchen, er der brug for at ejerskabet er meget mere direkte involveret i driften. Dette får vi ved at gå sammen med Frimann Hansen Automobiler, hvor Kristian Hansen som adm. direktør har “hånden på kogepladen” via sit ejerskab” udtaler Jens Petersen.

Selandia Automobiler forhandler og servicere Ford og Suzuki, og er til stede i Ringsted, Næstved, Nykøbing F. og Sakskøbing, hvor der i alt beskæftiges 65 medarbejdere, som alle kommer til at blive en del af Frimann Hansen Automobiler. Selve sammenlægningen af aktiviteten i Selandia Automobiler med Frimann Hansen Automobiler sker i løbet af november 2024, når IT-systemer mv. er klar til dette.

“Jeg ser meget frem til at byde velkommen til de 65 nye kollegaer, for denne sammenlægning, vil betyde at vi kan opbygge en meget stærk og fremtidssikret koncern med 8 lokationer og 185 medarbejdere dækkende Midt-, Vest-, Sydsjælland og LollandFalster. Det giver os mulighed for at opbygge stærke koncernfunktioner, men også 2 dedikerede ben med henholdsvis Stellantis i det ene og Ford/Hyundai/Suzuki i det andet ben” udtaler adm. Direktør Kristian Hansen

Spørgsmål kan rettes til adm. direktør i Frimann Hansen Automobiler A/S Kristian Hansen på mobil 2217 4041 eller mail kh@frimann-hansen.dk

Billede tekst: Venstre Kristian Hansen(direktør Frimann Hansen) & Jens Petersen (ejer Selandia)

Fakta:

Frimann Hansen Automobiler A/S (fortsættende selskab)

– 120 ansatte og lokationer i Slagelse, Næstved, Stensved/Vordingborg og Nykøbing F.

– Forhandler Peugeot, Citroën, Opel, Fiat, Mitsubishi, Hongqi, Voyah og Hyundai

Selandia Automobiler A/S (aktiviteten som overtages)

– 65 ansatte og lokationer i Ringsted, Næstved, Nykøbing F. og Sakskøbing

– Forhandler Ford og Suzuki